Søndag Aften
In Association with Amazon.com

FRITEKSTSØGNING
Søg blandt over 500 artikler


Støttet af Kulturministeriets bevilling til almenkulturelle tidsskrifter


December 2002


Løfter fulgt til dørs


Vi skruer tiden et år tilbage. Hvilke løfter gav den nytiltrådte VK-regering? Og bestod regeringen sine egne ambitioner på kulturområdet?

VK-regeringens tiltrædelsesprogram, "Vækst, velfærd - fornyelse" opregnede en række felter, som den nye kulturminister skulle arbejde med. Her er kulturministerens konkrete opgaver sammenlignet med resultaterne.

Mindre bureaukrati

iværksætte en gennemgribende gennemgang af samtlige råd, nævn, puljer og tilskud med det formål, at overflødige institutioner og puljer nedlægges og institutioner sammenlægges i de tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt.
I forbindelse med Finansloven for 2002 blev Kulturministeriets Udviklingsfond nedlagt. Senere er der skabt et bredt politisk forlig om et nyt Kunstråd med henblik på sammenlægning og forenkling af opgaverne.
Bestået.

Den digitale kulturarv

Hvor det er muligt, skal der ske en digitalisering af de mange billeder, radio- og tv-udsendelser, som er i offentlig besiddelse
Et udvalg, som skal udrede bevaringstilstanden af den virtuelle kulturarv for eftertiden, blev nedsat i april 2002. Udvalget skal aflægge rapport ved årsskiftet.
Bestået.

Opkøb af kunst

forbedre vilkårene for de skabende kunstnere. Det skal ikke ske gennem større tilskud, men gennem opkøb af kunstnernes værker ved at stimulere efterspørgslen efter kunst.
Der er ikke skabt økonomiske rammer for forøget opkøb af kunst, tværtimod har finanslovsbesparelserne også ramt Statens Kunstfond, som er statens væsentligste opkøber af kunst.
Ikke bestået.

Fradrag ved kunstkøb

virksomheders kunstkøb bliver fradragsberettiget på lige fod med investeringer i installationer og bygninger
Folketinget har vedtaget lovændring som giver virksomheder ret til at fradrage kunstkøb.
Bestået.

Indkomstudligning

forslag om en skattemæssig udligning af stærkt svingende indkomster, ligesom en række legater vil blive gjort skattefrie
Der er fremsat lovforslag om den såkaldte indkomstudligningsordning, der giver mulighed for at skattemæssigt udsætte en del af indtægten til efterfølgende (magre) år. Lov om skattefrihed ved hæderspriser er vedtaget.
Bestået.

Udskiftning i råd og nævn

sikres kontinuerlig udskiftning i udvalgene under Statens Kunstfond samt i andre råd og nævn, som bevilger penge til kulturformål
Dette var i høj grad allerede tilfældet. Reglerne bliver dog strammet op i det snarlige lovforslag om Kunstrådet. Heraf vil det fremgå, at de enkelte skal have en "karensperiode" (en periode udenfor alle nævn og udvalg) før de igen kan træde ind.
Bestået (men med pil nedad, da opstramningen reelt er betydningsløs).

Udenlandsk repræsentant

For at stimulere udsyn og fornyelse vil der desuden blive fremsat forslag om, at der i udvalg, råd og nævn skal være en udenlandsk repræsentant
Regeringen udpegede i foråret en række udenlandske kulturpersoner til forskellige råd og nævn. I lovforslaget om Kunstrådet er kravet dog ikke medtaget, hvorfor det vil være op til den enkelte minister, hvorvidt der skal udenlandsk repræsentation i råd og nævn.
Ikke bestået.

Flere dagblade

Regeringen vil for at fremme flerheden samt udbredelsen af dagblade søge at videreføre de nuværende ordninger for moms på bladsalg, for distribution via postvæsenet og for Dagbladenes Finansieringsinstitut
Det kan næppe siges at være det vanskeligste løfte, at videreføre en ordning. Det er dog værd at notere, at dagbladskoncentrationen faktisk er blevet stærkere i regeringens første år - samtidig er der dog startet et nyt dagblad.
Bestået.

Ud af 8 konkrete løfter blev 5 opfyldt indenfor det første år, 1 forventes gennemført. 6 ud af 8 er ikke så ringe. Regeringens egne ambitioner er opnået - med enkelte skønhedspletter. Vi har her undladt at vurdere generelle udsagn som "regeringen vil skabe gode rammer for kunsten og kulturen" (de fleste i kultursektoren vil nok sige ikke-bestået til dette løfte) eller "skabe de bedst mulige vilkår for kultureksport" (det vil enhver regering jo gerne, målingen er særdeles vanskelig).

Læs også:
Skudsmålsbogen - efter 1 år
Fra arkivet:
Mikkelsens første halve år

Søndag Aften 12/2002

Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som kilde.

[Næste artikel]

 



Samlet oversigt over Søndag Aftens CulturCronikker 1997-2007






 




arkitektur & design | biblioteker | film | internet | kunst | litteratur | musik | teater & dans

colofon | | links | søg | debat | gæstebog | nyhedsbrev | @ -mail til redaktionen

© 1997- Søndag Aften. All rights reserved.